Manualer
Om det drejer sig om brugervejledninger, monteringsvejledninger, hurtigstart-guides, design-guides eller installationsmanualer, så printer vi det.
Vi trykker manualer som hæfter og bøger, men også som spiralbøger, der øger brugervenligheden, når der skal slås op i manualen.
Kontakt os og kom godt i gang med tryk af din manual
Manualen er vejen til viden
Manualens fornemste opgave er at informere og vejlede. Det forudsætter selvfølgelig, at formidlingsværktøjet er i orden med hensyn til indholdet. Men om vejledningen bliver læst – og husket – afhænger i lige så høj grad af layout, papirkvaliteter og design.
Derfor er det vigtigt at tune ind på præcis det formsprog, som præsenterer indholdet bedst. Gerne i virksomhedens farver, så manualen matcher den øvrige designlinje i seriøsitet og professionalisme. Her anbefaler vi, at du tager vores fagfolk i grafisk design, kommunikation og markedsføring med på råd.
Mange års erfaring
Mangler du manualen, som både bliver læst og forstået og samtidig ser indbydende ud? Så har vi på Kailow mange års erfaring i design og produktion af brugervenlige manualer. Du kan få dem i alle størrelser, tykkelser, papirtyper og designs. Men altid med den flotteste finish, der gør din manual til lidt ud over det sædvanlige.
Det får du med Kailows manualer
- Ordentligt design
- Højkvalitetstryk og flot finish
- Brugervenligt layout
Et format, der fungerer
Den klassiske manual eller brugsvejledning er et funktionelt format, som vi møder overalt. Det kan være i form af instruktionshæftet og produktforklaringen på ganske få sider eller en hel bog.
Manualer trykkes i mange varianter. Ofte i bøger i brugervenlige formater med farver og mange illustrationer. Andre manualer produceres med sort tryk og indbindes med spiral, som gør dem nemme at anvende på grund af det plane opluk.
Når du får produceret dine tryksager hos Kailow, er der utallige papirtyper at vælge imellem. Men vi foreslår, at du vælger en af de kraftigere papirkvaliteter til omslaget. Vi tilbyder også at laminere eller forædle, så din manual fremstår med en ekstra finish.