Magasiner og tilbudsaviser
Magasiner og tilbudsaviser bidrager til virksomheders og organisationers markedsføring eller kommunikation.
Kailow trykker både store og små oplag og på alle typer papir.
Vores magasinfolk står klar til at dele deres enorme viden om papirkvaliteter, farver, print og tryk. Hos os er du i trygge hænder, når du skal træffe alle de afgørende valg, der løfter både dit magasin og dit læsertal.
Kontakt os og kom godt i gang med tryk af magasiner og tilbudsaviser

Magasinet – mulighedernes medie
På Kailow trykker vi mange magasiner. Det kan være alt fra klassiske medlemsmagasiner til imagetryksager, der reklamerer for produkter eller services. Vi kan trykke magasiner i oplag på 10 til flere tusinde eksemplarer.
Når det kommer til print og papirkvaliteter, er der mange muligheder for at få dit magasin til at træde ud. Vi kan for eksempel udstyre bladet med en flexlimet ryg, så det får kvalitet som en paperback. Og du kan tilvælge 3- eller 4-fløjede omslag, som giver et eksklusivt look. Du kan også få tryklak og individuelt præg, så du får længere holdbarhed og en ekstra lækker finish.
Vores produkter
Af forskellige produktioner Kailow fremstiller, kan nævnes:
- forbrugermagasiner
- kundemagasiner
- produktmagasiner
- vidensmagasiner
- husstandsomdelte blade/tilbudsaviser
Printmagasinet giver kvalitetstid med læseren
Det fysiske magasin bliver det lille pusterum i hverdagen. Det æstetiske supplement til nyhedsstrømmen, som lige graver et par spadestik dybere. Derfor er det tvingende nødvendigt, at ikke kun indholdet, men også design, papir og tryk bidrager til den samlede, inspirerende magasinoplevelse.
Med printmediet får du en enestående mulighed for at sende knitrende lækre papirkvaliteter direkte i hænderne på målgruppen.
Kontakt vores ekspert
