Kailow står på inkjet-toget

Vi tager nu det næste store skridt i vores teknologiske udvikling.

Med investeringen i en Canon Varioprint iX3200 inkjet-arkmaskine rykker vi grænserne for, hvad der er muligt i krydsfeltet mellem digital fleksibilitet og offset-kvalitet.

Kailow Står På Inkjet Toget - investerer i ny og moderne inkjet printer
Direktør Per Puch Holm-Larsen viser hvor den nye maskine skal stå

Hos Kailow handler det om at være relevante – både i dag og om mange år. Derfor har vi valgt at investere i en teknologi, der kombinerer det bedste fra to verdener. Vores nye inkjet-løsning betyder, at vi kan flytte markante produktionsvolumener fra både toner- og traditionel offsetproduktion over på en platform, der er både hurtigere, grønnere og mere fleksibel.

Kailows direktør, Per Puch Holm-Larsen fortæller:

– Vi ønsker at supplere vores offsetproduktion med en mere fleksibel og konkurrencedygtig løsning med høj oppetid og en velfungerende servicefunktion. Med den kan vi flytte mange små og mellemstore opgaver fra offset til digital.

– Fremover vil vi have en endnu mere stabil høj produktivitet uden for mange udfordringer med papirstop, kalibrering, omkostninger til makulering, pladeforbrug og nedbrud som kræver service – og som resulterer i spildt arbejdstid og ændringer i den videre produktionsplan til følge.

Kvalitet uden kompromis

For os og vores kunder er kvaliteten altid det afgørende parameter. Med den nye iX3200 kommer vi uhyggeligt tæt på den trykkvalitet, vores Heidelberg Speedmaster præsterer – og på ubestrøget papir overgår vi den faktisk.

Beslutningen blev for alvor cementeret, da en af vores kunder testede teknologien på en katalogopgave. Resultatet var så overbevisende, at kunden fremadrettet udelukkende ønskede deres produktion kørt på inkjet. Det er den slags respons, der bekræfter os i, at vi har valgt rigtigt.

En af de første i Europa med nyt XL-format

Som frontløber er vi stolte af, at vores installation bliver en af de første i Europa med Canons nye XL-papirmodul. Det betyder, at vi kan printe i formater helt op til 660 mm i længden. Det åbner op for helt nye muligheder for vores kunder, når det gælder:

  • 3-fløjede brochurer

  • A4 i tværformat

  • Højproduktiv “3-up” produktion af A4-materiale

Ansvarlighed i hvert print

Kailow er kendt for at have alle relevante certificeringer inden for miljø og socialt ansvar. Investeringen i inkjet er en naturlig forlængelse af denne strategi. Hvor traditionel offset ofte medfører spild i form af makulatur og pladefremstilling, fjerner vi med inkjet-løsningen disse faktorer helt. Det giver et markant bedre miljøregnskab og en mere stabil produktion uden unødigt spild.

Den rigtige teknologi til opgaven

Selvom vi nu gearer op på inkjet, bevarer vi vores ekspertise i hele paletten. Vi beholder vores 5-farve Heidelberg offset-maskine og vores store Canon tonerprinter. Det betyder, at vi altid kan rådgive vores kunder uvildigt og vælge præcis den teknologi, der er mest optimal for den specifikke opgave – uanset om det gælder pris, format eller oplag.

Vi forventer at være fuldt produktionsklare på den nye maskine omkring 1. april.

Læs også:

Gratis 2025 kalendere

Bestil dine 2025 kalendere gratis hos Kailow og hold styr på årets møder, konferencer, ferier og fødselsdage.
Bestil til hele afdelingen og vælg mellem tre forskellige formater.

De 10 første 2025-kalendere er gratis uanset format – det eneste du skal betale er fragten på kr. 86 inkl. moms. Ønsker du flere end 10 kalendere, koster de efterfølgende kalendere – uanset størrelse – kun 15 kroner pr. stk. inkl. moms.

Kailow kalendere 2025