Kailow har indgået aftale med Georg Jensen om design og dekoration til deres kommende smykkekampagner. Sammen med Georg Jensens kreative afdeling går vi nu i gang med at udvikle og producere de POS-elementer, der skal præsentere kollektionen ude i butikkerne.

Samarbejdet er kommet i stand på grund af vores brede indsigt i kampagner, materialer og teknikker. Det høje faglige niveau sikrer, at dekorationen følger Georg Jensens eksklusive stil uden at overskygge værket.

Når Georg Jensen rådfører sig med Kailow, profiterer de af vores holistiske tilgang. Vi medtænker altid masseproduktion og levering. Vi holder styr på økonomien, når kampagnen skal distribueres til Georg Jensen-forhandlerne. Og med en miljøprofil som Kailows tør vi godt love, at vi sigter efter det mest klimavenlige resultat.

Georg Jensen blev grundlagt i 1904 af sølvsmeden med samme navn. Siden har det hæderkronede brandikon forskønnet verden med unikke designoplevelser og en perlerække af smykker, sølvtøj og tilbehør.

Læs ”Virker POS i den fysiske butik?” (link)