Video er det optimale medie at campaigne på, når en organisation skal kommunikere sine budskaber bredt ud. Derfor har Hjernerystelsesforeningen netop engageret Kailow Studio til at skabe deres næste kampagnevideo. Udfordringen bliver at eksponere et til dato overset problem: At hver tredje hjernerystelsesramte får længerevarende senfølger.

Vores manuskriptforfattere, kommunikationsfolk og storyboard artists er allerede gået i tænkeboks. Og hele filmholdet glæder sig umådeligt meget til at omsætte drejebog til lyd og billeder og få blændet op for denne vigtige sag. 

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse – også kaldet postcommotionelt syndrom (PCS).