Kailow har indgået aftale med Drømmeland. Vi er netop blevet sengekædens nye produktionsbureau. Og selv om vi nu skal til at markedsføre de mest indbydende luksusmadrasser og sengeudstyr, kommer vi ikke sovende til det. Den første opgave bliver intet mindre end en kæmpe åbningsfest.

Så vi er allerede i fuld sving med at producere al den medieproduktion, som skal trække kunder til Drømmelands nye kædebutik nr. 23 i Odense. Vi glæder os til samarbejdet og til at realisere alle de gode drømme om verdens bedste markedskommunikation.

Siden 1975 har Drømmeland været danskernes foretrukne sengeforretning. Kæden har i dag en onlineshop og 23 forretninger, fordelt over det meste af landet. Gennem årene har sengerådgiverne fra Drømmeland hjulpet flere end 650.000 danskere til en bedre nattesøvn.