Hvordan får vi flere medlemmer og bedre konverteringer på foreningens hjemmeside? Sådan lød spørgsmålet fra Ordblindeforeningen, som Kailow har indledt samarbejde med om udvikling af digital strategi for deres website og medlemskommunikation.

Vi har netop afholdt en digital workshop for at afklare målgruppens færden på nettet. Og Kailows kommunikationsrådgivere og digitale strateger skal nu udvikle en webshop samt en række nye features, som integrerer medlemssystemet i foreningens website. Vi glæder os til at optimere Ordblindeforeningens digitale tilstedeværelse – og skabe bedre konverteringer og synlighed om den gode sag.

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark blev stiftet den 18. marts 1943. Foreningens formål er at varetage interesser for mennesker med ordblindhed / dysleksi over for myndigheder og offentligheden. Foreningen skal arbejde for en generel anerkendelse af ordblindhed/dysleksi og udbrede kendskabet til vilkår og muligheder for mennesker med ordblindhed/dysleksi. Foreningen udgiver Ordblindebladet fire gange om året.