– der skaber forandring
Vi kombinerer klassiske PR-strategier med gode fortællinger, når vi udarbejder kampagner, der bryder rammerne. Kailow har som bureau en vision om at bygge bro mellem det traditionelle og det innovative, det analoge og det digitale. Det betyder, at vi arbejder i spændingsfeltet mellem nye og gamle distributionskanaler. Vi arbejder uden om ”Vi plejer jo at, …”-paradigmet og ser i stedet på den enkelte opgave, budskabet og målgruppen. Vores erfaring siger os, at utraditionelle valg, kombineret med godt, traditionelt håndværk, giver kampagner, der ikke bare interesserer – men også aktiverer dem, der betyder noget for dig.
Kailows kommunikationskampagner er kendetegnet ved:
-
En veldefineret målgruppe
-
Et skarpt formidlet budskab
-
Klare visuelle effekter
-
Overraskende virkemidler på utraditionelle steder
Vi definerer din målgruppe og dit reach
Når vi skaber kommunikationskampagner og strategier, arbejder vi altid aktivt med målgrupper. Jo mere viden du har om din målgruppe, jo større er chancen for, at vi rammer plet. Det, der adskiller en god kampagne fra en fremragende, er, at målgruppen er defineret. Hvis du mangler viden om din målgruppe, kan vores afdeling Kailow Insight hjælpe dig. Målgruppen har selvfølgelig både indvirkning på kampagnens indhold, udformning og distributionskanaler. Derfor er en klart defineret målgruppe essentiel for god kommunikation.
Vi kombinerer klassisk fortælleteknik med moderne kommunikation
Ud fra din målgruppe arbejder vi strategisk og kreativt for at skabe en fortælling, der kan mærkes, forstås og ses. Kailow var oprindeligt et grafisk bureau, som fik vokseværk. I dag betegner vi os som et webbureau, men vores æstetik er stadig klassisk, når vi formidler dit budskab via lyd, billeder og tekst. Samtidig betyder vores status som webbureau, at vi er up to date med de nye kommunikationskanaler. Vi tænker længere end pressemeddelelsen, og en kommunikationskampagne kan hos os lige så godt gå gennem influencers, sociale medier eller offentlige events. Vi arbejder altid aktivt med at skabe synergi mellem indhold, budskab og målgruppe.
Vi er dit full service kommunikationsbureau
Kailows kompetencer spænder vidt. Vi er ikke et nichebureau, men betragter os selv som historiefortællere, der arbejder på tværs af medier og platforme. Vores forskellige afdelinger kan klare alt fra den klassiske pressemeddelelse til den innovative video og den iøjnefaldende grafik. Det betyder, at vi kan tilbyde dig lige præcis det indhold og de løsninger, som passer til dig. Samtidig giver vores mange kompetencer os mulighed for at handle agilt, når alt udtænkes, analyseres og produceres under samme tag.
Læs vores tidligere cases og se, hvordan vi arbejder med kommunikationskampagner og videoer.