Ønsker man at optimere bestillingen af POS og kampagnematerialer, stiller Kailow sin store IT-platform til rådighed. Og vi er glade for, at Fiskars-koncernen netop har bedt os udvikle en brand store for Royal Copenhagen.

At vi er vant til at eksekvere kampagner worldwide på den helt store klinge er en afgørende grund til, at Fiskars-koncernen entrerer med Kailow som leverandør.

Opgaven lyder på at bygge en B2B-webshop, hvor medarbejderne ude i butikkerne kan håndplukke, tilpasse og bestille Royal Copenhagens materialer. Vi erstatter en ofte tung proces med den komplette marketingløsning. Portalen kommer til at dække POS på alle medier.

Fiskars Group betjener hele verden med anerkendte livsstilsmærker, som også omfatter Hackman, Iittala, Arabia, Rörstrand, Waterford og Wedgwood. En familie af ikoniske brands, der har en fælles vision om at højne livskvaliteten som et ekstraordinært krydderi i hverdagen.

Produkterne forhandles i flere end 100 lande. Fiskars-gruppen beskæftiger omkring 7600 ansatte (2018). Samme år omsatte koncernen for netto 1,118. 5 mio. euro.